Kiropraktik er en behandlingsform, der passer og tilpasses patienter i alle aldre, lige fra nyfødte til så gammel som man nu kan blive.
Kiropraktorens arbejdsområde omfatter diagnosticering, behandling, rådgivning og forebyggelse af smertetilstande, der stammer fra kroppens knogler, led, muskler, nerver og andre bløde dele. Desuden arbejder en procentdel af kiropraktorerne indenfor rygforskning.
Manipulationsbehandling er en behandlingsteknik, hvor der kræves gode tekniske færdigheder. Der bruges en kort, præcis impuls i retningen hvor leddets bevægelse er nedsat/ låst. Dette resulterer ofte i en “knæk”-lyd. Under behandlingen separeres ledfladerne og der dannes et undertryk inde i leddet. Lyden stammer fra luft, når trykket udlignes i ledvæsken og kapslen omkring leddet, og skyldes ikke, som mange tror, at knoglen/leddet bliver “skubbet på plads”. Det er en sikker og yderst effektiv behandlingsform, der ikke er forbundet med smerte. Behandlingen medfører IKKE slid.
Mobilisering af et led er en teknik, hvor behandlingen er langsommere, og hvor man presser leddene i den retning, leddet har en nedsat bevægelse. Denne behandling bruges oftere til behandling af spædbørn, patienter med ledsygdomme samt til ældre, der har osteoporose eller er meget stive.
Giver mulighed for lettere/blidere behandling ved for eksempel knogleskørhed
Triggerpunktsbehandling bruges i områder, hvor musklen er særlig spændt. Der ydes et moderat tryk mod muskelbunden, hvilket fremkalder den kendte smerte. Trykket sætter en refleksmekanisme i gang, hvilket medfører en afslapning af muskulaturen. Man kan også sætte nåle i triggerpunkterne, såkaldt Dry Needling, noget der giver hurtigere resultater end kun et tryk.
Tværfibermassage bruges ofte på irritationstilstande i sener (overgang mellem muskel og knogle) og bursaer omkring leddene. Man masserer på tværs af senens fiberretning, derfor navnet tværfibermassage. Behandlingen medfører øget blodcirkulation og trækker/strækker i gammelt arvæv i området.
Stræk bruges til at få musklerne til at slappe af, øge den generelle bevægelighed i et led, samt øge tolerance for stræk af en muskel. Behandlingen virker smertestillende. Der bruges forskellige strækkeprincipper, hvor patienten enten er passiv eller aktiv.
Kølebehandling i de fleste tilfælde er is-/kølebehandling at foretrække, når det drejer sig om muskel- og ledsmerter. Man lægger en ispose, med et tyndt håndklæde omkring, over det område, der gør ondt. Læg aldrig isposen direkte på huden. Is-behandlingens varighed afhænger af vævets tykkelse, men ligger ofte indenfor et interval på 10-20 min.. Behandlingen bør gentages ca. hver anden time, når smerten er akut.
Is virker smertestillende, har en afslappende effekt på muskulaturen og får hævelsen til at blive mindre.
Ved langvarige kroniske muskelspændinger/-skader eller myoser/triggerpunkter, kan varme have en gavnlig effekt.
Spændingshovedpine er lokaliseret over begge øjne eller tindingen og opleves mildt trykkende. Årsagen til hovedpinen er ofte muskelspændinger, som kan opstå ved f.eks. dårlige arbejdsstillinger eller stress. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Cervikogen hovedpine er ofte lokaliseret til baghovedet, men kan også trække fra nakken frem mod det ene eller begge øjne. Hovedpinen skyldes dårlig bevægelse / stivhed i nakkens led. Kiropraktisk behandling har meget god effekt.
Er ofte lokaliseret i den ene halvdel af hovedet / ansigtet. Smerterne er voldsomme og pulserende, og daglige aktiviteter hæmmes. Hovedpinen kan være ledsaget af kvalme, flimren i synsfeltet og øget følsomhed for lys og lyd. Man kender ikke årsagen til migræne, men man ved, at blodkarrene i hjernen udvider sig under et anfald for derefter at trække sig sammen igen. Det er disse ændringer i blodkarenes diameter, der medfører smerterne. Nogle patienter har gavn af medicinsk behandling. Hvis patienten har flere typer hovedpiner samtidig, kan frekvensen af migræneanfald reduceres ved behandling af de øvrige hovedpiner.
Svimmelhed opstår, hvis der er dårlig bevægelse i nakkens led samt spændinger i nakke muskulaturen. Dette medfører svigt i stillingssansen. Her har kiropraktisk behandling god effekt.
Dette er en sygdom i det indre øre, der kendetegnes ved kortvarige, kraftige anfald af rotations-svimmelhed og nystagmus, der fremprovokeres ved bestemte hovedbevægelser. Sygdommen er ufarlig og som regel forbigående, men vil ofte komme igen.
Gennemsnitsalderen for patienterne er 60 år, og 65% er kvinder.
Behandlingen består i at repositionere ørekrystallerne i det indre øre. Behandlingen kan udføres af kiropraktorer, der har kendskab til metoden, eller ved øre-næse-hals-afdelinger på hospitaler.
Spændingshovedpine er lokaliseret over begge øjne eller tindingen og opleves mildt trykkende. Årsagen til hovedpinen er ofte muskelspændinger, som kan opstå ved f.eks. dårlige arbejdsstillinger eller stress. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Cervikogen hovedpine er ofte lokaliseret til baghovedet, men kan også trække fra nakken frem mod det ene eller begge øjne. Hovedpinen skyldes dårlig bevægelse / stivhed i nakkens led. Kiropraktisk behandling har meget god effekt.
Er ofte lokaliseret i den ene halvdel af hovedet / ansigtet. Smerterne er voldsomme og pulserende, og daglige aktiviteter hæmmes. Hovedpinen kan være ledsaget af kvalme, flimren i synsfeltet og øget følsomhed for lys og lyd. Man kender ikke årsagen til migræne, men man ved, at blodkarrene i hjernen udvider sig under et anfald for derefter at trække sig sammen igen. Det er disse ændringer i blodkarenes diameter, der medfører smerterne. Nogle patienter har gavn af medicinsk behandling. Hvis patienten har flere typer hovedpiner samtidig, kan frekvensen af migræneanfald reduceres ved behandling af de øvrige hovedpiner.
Svimmelhed opstår, hvis der er dårlig bevægelse i nakkens led samt spændinger i nakke muskulaturen. Dette medfører svigt i stillingssansen. Her har kiropraktisk behandling god effekt.
Dette er en sygdom i det indre øre, der kendetegnes ved kortvarige, kraftige anfald af rotations-svimmelhed og nystagmus, der fremprovokeres ved bestemte hovedbevægelser. Sygdommen er ufarlig og som regel forbigående, men vil ofte komme igen.
Gennemsnitsalderen for patienterne er 60 år, og 65% er kvinder.
Behandlingen består i at repositionere ørekrystallerne i det indre øre. Behandlingen kan udføres af kiropraktorer, der har kendskab til metoden, eller ved øre-næse-hals-afdelinger på hospitaler.
Dette er en uhensigtsmæssig sammentrækning i visse områder af muskelen, hvilket medfører lokale smerter eller refererede smerter til andre steder på kroppen afhængig af muskelspændingens placering. Myoser opstår ved længerevarende forkert belastning af kroppen, stress eller i forbindelse med hold i nakken.
Kiropraktisk behandling har god effekt.
Hold i nakken skyldes en irritation i de små nakkeled og / eller en rift i diskus. Dette medfører dårlig bevægelse i leddet. Ud over nedsat bevægelse og smerter fra leddet begynder muskulaturen omkring leddet ofte at spænde (en slags beskyttelsesmekanisme), derfor kan der hurtigt opstå en ond cirkel med smerter fra både muskler og led. Hold i nakken er efter hold i ryggen den hyppigste klage i rygsøjlen. Symptomerne kan blandt andet skyldes en langvarig forkert belastning af nakken eller en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse af nakken.
Kiropraktisk behandling er særdeles effektivt.
En dårlig holdning skyldes ofte muskulær ubalance omkring nakke- skulderregionerne. Typisk vil patienten stå med fremskudt hovedstilling samt en tendens til at synke sammen i den midterste del af ryggen, så skuldrene glider frem. Syndromet opstår over lang tid og kan for eksempel skyldes dårlig arbejdsstilling. Symptomerne kommer langsomt snigende og de hyppigste symptomer er hovedpine, nakke/rygsmerter, smerter omkring skulderbladet og en diffus prikkende/sovende fornemmelse i armen. Kiropraktisk behandling efterfulgt af holdningskorrigerende øvelser har god effekt.
Dette er en skade i en eller flere af kroppens diskusser. Den bløde kerne, der ligger i midten, siver ud og trykker på den forbipasserende nerve. Diskus’ kerne buler altså ud /prolaberer til siden. Deraf ordet diskusprolaps. Ofte opstår skaden i lænden, og mindre ofte i nakken. Prolaps kan også ske i brystryggen. Ikke alle diskusprolapser medfører smerte. Faktisk har 40% af befolkningen over 40 år diskusprolaps i lænden uden at de bemærker det. Det typiske forløb er, at smerten strækker sig over 6-8 uger. De kan også vare længere, op til 3-6 måneder. Symptomerne kan opstå pludseligt eller komme over tid. I begyndelsen er smerten værst i nakken, men efterhånden som nakkesmerterne aftager, bliver armsmerterne mere tydelige. Smerterne er af en voldsom, stikkende karakter og vil ofte forstyrre nattesøvnen. Visse stillinger, som for eksempel at holde armen tæt mod kroppen, løftet over hovedet, eller sove i en siddende stilling, kan lindre symptomerne. Ud over smerte kan man i nogle tilfælde også føle sig svag i armen samt have en ændret følsomhed i huden. Diskusprolaps er relativt sjælden hos ældre. Hvis symptomerne minder om prolaps, skyldes det ofte slidgigt i rygsøjlen. Behandlingen af diskusprolaps er smertestillende medicin kombineret med kiropraktik. Kun en lille procentdel af patienterne har gavn af operation.
Piskesmæld er ikke en diagnose, men en betegnelse for den bevægelse, som nakken og hovedet udsættes for, når hovedet slynges tilbage og derefter fremad. Dette kan f.eks. opstå ved en bilulykke eller andre ulykker. Symptomerne kan være lette og forbigående, men der er nogle, der pådrager sig mere alvorlige og langvarige skader. Ofte sidder forstuvningen i nakkeleddene og ledbåndene, samt muskulaturen omkring hals og nakke. Symptomerne kan variere meget fra person til person. Hyppigt forekommende symptomer er nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomudviklingen sker langsomt med en kulmination 3-12 dage efter ulykken. En kiropraktor vil kunne foretage en undersøgelse efter skaden. De vil kunne behandle nedsat funktion i nakkeleddene efter en sådan skade. En kiropraktor vil også kunne give muskelbehandling, hvor det er nødvendigt. Det er også vigtigt at genoptræne nakkens nerver og led. Dette kaldes proprioseptiv træning. Nyere forskning viser, at slyngetræning i terapimaster sandsynligvis ikke har effekt på denne type skader.
Dette er en uhensigtsmæssig sammentrækning i visse områder af muskelen, der medfører lokal smerte eller overført smerte til andre steder på kroppen. Myoser opstår ved længerevarende forkert belastning af kroppen, stress eller i forbindelse med nakkestivhed. Kiropraktik har god effekt. Myose er det samme som triggerpunkt eller muskelknude.
Prikken og sovende fornemmelse i underarmen og/eller i fingeren kan skyldes tryk på nerven flere forskellige steder i armen. Ofte er det hvor nerven skal passere under eller imellem muskler og ledbånd, idet en spændt muskel eller irritation i vævet komprimerer nerven, som ved f.eks. carpal tunnel syndrom. Årsagen til tilstanden kan bl.a. være ensidige gentagne bevægelser af underarmen eller ved vedvarende tryk/ traume mod arm eller håndled. Kiropraktisk behandling har god effekt. I nogle tilfælde kan kirurgi være nødvendig.
Symptomerne er smerter og/eller en sovende prikkende fornemmelse i hånd eller arm som til tider kan strække sig helt op til nakken. Årsagen er ofte repetitivt ensidigt arbejde. Her er det vigtigt at få evalueret arbejdsstillingen. For eksempel siddende stilling, højde på computer og tastatur, stol, bord osv. Aflastning af armen kombineret med kiropraktik, grundig muskelbehandling og øvelsesterapi har god effekt.
Dette skyldes en irritationstilstand i musklernes fæste på ydersiden af underarmen, tæt ved albuen. Smerterne opstår ved gentagne ensidige bevægelser af håndleddet eller underarmen som for eksempel tennis, arbejde med mus, malerarbejde osv.. Symptomerne kommer ofte snigende og kan være svære at slippe af med. Aflastning kombineret med kiropraktisk behandling, grundig behandling af de påvirkede muskler og fysioterapi, kan forkorte forløbet. Ind i mellem benyttes cortison injektioner i muskelfæstet.
Dette er samme tilstand som beskrevet for “tennisalbue”. Smertens lokalisation er anderledes. Irritationen forekommer i senetvævet på indersiden af underarmen i stedet for på ydersiden. Ved udførelse af et slag i golf, aktiveres disse muskler i slutfasen af slaget. Derav navnet “golfalbue”. Årsagen til symptomerne er imidlertid alt andet end golf, dette beskriver kun bevægelsen der fremprovokerer smerterne.
Smerterne opstår ofte akut eller ved et evt. traume eller ved en længerevarende overbelastning af skulderen. Typisk vil irritationen være lokaliseret til de muskler, der medvirker til at skabe rotation i skulderen både indad og udad. Smerten kan også opstå i slimposen i skulderen. Skuldersmerter kan ofte være langvarige enten fordi skulderen ikke får nok hvile eller pga manglende korrekt træning. Kiropraktisk behandling og muskelbehandling, efterfulgt af grundig genoptræning, har god effekt. Ved delvis eller fuldstændig overrivning af ledbånd, brud på knoglestruktur eller ved kalkdannelser i muskel- eller senetvæv kan operation være nødvendig.
Årsagen til frossen skulder er stadig ukendt, men symptomerne menes at skyldes en irritationstilstand/betændelse i skulderens ledkapsel. Kapslen trækker sig gradvis sammen, og man udvikler de karakteristiske symptomer med nedsat bevægelighed og smerte i skulderen, når armen føres op over hovedet eller bag på ryggen. Dagligdagse gøremål, som at klæde sig på og vaske hår, kan ofte være svære. Tilstanden går over af sig selv, men kan strække sig fra måneder til år. Kiropraktisk behandling kan være nyttig efter at den akutte smertefulde fase er over, fordi skulderen da er blevet stiv. Det kan være værd at forsøge kiropraktisk behandling på de andre led, der hører med til skulderområdet i den akutte fase også, da det kan hjælpe på sekundære spændinger.
Smerterne kan være lokale omkring rygsøjlen og skulderbladene eller stråle rundt langs ribbenene mod brystet. Smerterne skyldes en irritation i de små led i brystkorsryggen og er ofte af jagende karakter. Udover dårlig bevægelse i leddene samt smerter fra leddene begynder muskulaturen omkring leddene ofte at spænde sig (en slags beskyttelsesmekanisme). Der kan derfor let opstå en ond cirkel med smerter både fra muskulatur og led. Smerterne forværres ofte ved dybe indåndinger, bevægelse af ryggen samt ved at sidde eller ligge i længere tid. Symptomerne kan opstå efter lang tids forkert belastning af ryggen eller ved hurtig og uhensigtsmæssig bevægelse. Kiropraktik har meget god effekt.
Dette er en uhensigtsmæssig sammentrækning i visse områder af muskelen, der medfører lokal smerte eller overført smerte til andre steder på kroppen afhængig af myosens placering. Myoser opstår ved langvarig forkert belastning af kroppen, stress eller i forbindelse med hold i ryggen. Kiropraktik har god effekt.
Smerter i brystregionen eller smerter ved dyb indånding, kan i nogle tilfælde komme fra leddene i brystkorsryggen eller leddene mellem ribbenene og rygsøjlen. Der er god effekt af kiropraktisk behandling. (Se også under ”Hold i ryggen”)
Hold i lænden (fasetledssyndrom, hekseskud, lumbago)
Hold i ryggen har mange navne, men mekanismen bag, er den samme; nemlig en irritation i de små led i lænden og/eller en revne i en af lænderyggens bruskskiver (disci intervertebralis). Dette medfører nedsat bevægelse og smerter i ryggen. Oftest er irritationerne i leddene efterfulgt af spændinger i musklerne omkring stedet, hvor irritationen er. Dette er en slags beskyttelsesmekanisme, men spændte muskler gør også ondt, og dette kan forstærke lænderyggsmerterne. Nogle gange kan de overførte smerter/refererede smerter fra musklerne misforstås som Ischiassmerter.
Smerterne kan være konstante, eller føles som stød, når man kommer i en stilling, der irriterer yderligere. Ofte er smerterne lokaliseret over lænden, evt. med udstrålende smerter til balle/hofte eller ned i et eller begge ben. Let bevægelse lindrer ofte smerten, og længerevarende siddende eller skift af stilling (f.eks fra liggende på ryggen til over på siden, eller fra siddende til stående) øger smerten. Typisk er smerterne værst om morgenen og bedres i løbet af dagen. Kiropraktisk behandling har meget god effekt, og træning efterfølgende forebygger tilbagefald. (se evt. under ”Træning”)
Bækkenløsning opstår oftest under de 3 sidste måneder under graviditet, når hormonbalancen ændrer sig, og en øget udskillelse af hormonet Oxytocin har en blødgørende effekt specielt på ledbåndene i bækkenet. En kombination af denne blødgørende effekt, vægtøgning, ændret holdning og at barnet gradvis bevæger sig nedover i bækkenet, kan give smerter over lænden, omkring bækkenet og foran ved symfysen og lysken. En øget belastning på bækkenet, gør ofte musklerne rundt bækkenet stive Og ømhed, noget som også kan give stivhed og evt. udstrålende smerter til et eller begge ben. Smerterne er ofte værst, når man står og går, og det kan være problematisk og smertefuldt at vende sig i sengen.
Bækkenløsning er ofte en overdiagnosticeret lidelse, da smerter omkring bækkenet også kan skyldes nedsat bevægelse i bækkenledene og som nævnt, stive muskler omkring bækkenet. Alt dette kan give mange af de samme symptomer, så det er meget vigtigt at få det undersøgt grundigt. Mange går unødvendigt med smerter i uger og måneder, fordi de har fået diagnosen ”bækkenløsning”, og besked om, at der ikke er noget at gøre ved det.
Når forholdene tillader det, indgår træningsøvelser som en vigtig del af behandlingen, da øget muskelstyrke kan bidrage til at stabilisere bækkenet. Der findes forskellige bækkenbælter, som kan bidrage til at give en passiv støtte omkring bækkenet og dermed aflaste symptomerne.
Er årsagen til smerterne en bækkenlåsning justeres leddene med forskellige manpiulationsteknikker. Skyldes smerterne muskelspændinger, behandles musklerne med triggerpunktterapi, massage og evt. strækøvelser. Kiropraktisk behandling har god effekt. (se SI-ledssyndrom).
Smerterne stammer fra bækkenledene og skyldes nedsat bevægelse i leddet, af forskellige årsager. (Fald på is eller på ski, tunge løft væk fra kroppen, stillesiddende arbejdssituation, havearbejde hvor man står bøjet i lang tid osv.) Symptomerne er ofte lokale men kan stråle ned i bagen eller benet. Smerterne forværres ofte ved gang, stående stilling, stillingsskift (ofte fra siddende til stående, eller når man vender sig i sengen) eller at sidde med benene over kors. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Iskias er en gammel, populær betegnelse for bensmerter og betyder ikke nødvendigvis tryk på eller irritation af iskiasnerven. Ca. 80 % af de smerter i benet er overførte smerter fra enten ryg, bækken eller hofte, og/eller stive muskler omkring disse områder. I sjældne tilfælde er det tale om tryk på nerven, eller anden irritation af nerven (se diskusprolaps, piriformissyndrom)
Dette er en skade i én eller flere af rygsøjens bruskskiver/mellemhvirvelskive (diskus). Diskus er opbygget af en geléagtig masse i midten, som holdes på plads af ringe med brusk omkring gelémassen. På grund af skader i disse bruskringe, kan gelémassen gradvist sive ud mellem bruskringene. Når gelémassen er brudt helt igennem den yderste brusk ring, skabes der en betændelse og ofte et tryk på den forbipasserende nerve. Der sker altså en prolabering af kernen i diskus, derfor navnet diskusprolaps. Dette er noget, der udvikles over tid. Årsagen er ukendt. Man ser ophobning i visse familier.
Oftest opstår skaden i lænden, mindre hyppig i nakken og sjældent i brystryggen. Ikke alle diskusprolapser medfører smerte. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år diskusprolaps i lænden uden at mærke noget til det. Det typiske smerteforløb strækker sig over 3-6 måneder. Symptomerne kan opstå pludseligt eller udvikle sig over tid. Smerterne er i starten værst i lænden, efterhånden kommer en udstrålende smerte i et eller begge (sjældent) ben. Rygsmerterne kan helt forsvinde, eller i hvert fald aftage meget, samtidig med at bensmerterne kommer til at dominere. Smerterne er voldsomme. De kan være jagende, murrende, som strøm i benet osv. og vil ofte påvirke nattesøvnen. Udover smerte kan Man kan også få kramper i nogle muskler, nedsat muskelkraft (evt. lammelser) og ændret følesans i benet.
I den mest aktive periode med voldsomme smerter er behandlingen inflammationsdæmpende medicin, evt. morfin. Desværre findes der ofte ikke effektiv medicinsk behandling af denne type smerter. Her kan kuldebehandling med ispakke hjælpe/lindre (se under isbehandling). Når smerterne i benet begynder at aftage, kan kiropraktisk behandling være gavnlig. Her behandles oftest ikke direkte der hvor prolapsen er, men i leddene og musklerne omkring skadeområdet. Dette kan være en effektiv måde hurtigere at få det bedre. Kun en lille procentdel er operationskrævende.
Ikke alle bliver smertefri, og mange går i årevis uden at vide, at man kan få hjælp. Ofte kræver det en del behandling og grundig rehabiliterende træning for at blive helt symptomfri. I mange tilfælde hvor man går med udstrålende smerter længe efter at prolapsen er helet, kommer smerterne i benet fra stive, overbelastede muskler i og omkring ryg/bækken/lår/underben. Dette bør kortlægges grundigt og lægges en individuel behandlings- og rehabiliteringsplan for den enkelte. Her er der store variationer.
Piriformis er navnet på en pæreformet muskel dybt inde i balle. Her passerer ischiasnerven under muskelen, og hos 20 % af befolkningen går nerven igennem musklen. Hvis musklen er meget stram og/eller overbelastet, kan dette give et tryk på nerven og give ischiassmerter ned i benet. Smerterne kan være helt identiske med smerterne fra diskusprolaps, ofte som smerter i baglåret, ned i underbenet og i hele foden. Dette forværres ved langvarig sidning. Mange gange kan det være svært at stille den korrekte diagnose. Kiropraktisk behandling sammen med meget udstrækning af musklen, giver god behandlingseffekt. I sjældne tilfælde kan det opereres.
Hoftesmerter kan have mange årsager. Typisk skyldes det en irritation/overbelastning af hoftens og bækkens muskler, sener, kapsel eller slimposer. Smerterne kan også komme fra overført smerte fra korsryg/knæ, eller en lokal irritation i hofteleddet som f.eks. slidgigt (arthrose) (se under slidgigt/arthrose).
Omkirng hofteleddet findes små slimposer som skal nedsætte friktionen af senerne rundt leddet. En irritation af en eller flere slimposer kan komme efter direkte traume mod hofteleddet eller sekundært til hofteleddsslitage, eller efter forkert belastning især hos løbere. Symptomerne er en dyb, skarp smerte på ydersiden af hofteleddet som trækker ned mod knæet. Ofte bliver smerterne værre om natten, og når man ligger på siden. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Der kan være mange årsager til smerter i og omkring knæet. Typisk skyldes det irritation af sener og ledbånd som fæstner omkring knæet eller stramme muskler (triggerpunkter i muskulaturen) i lår eller skinneben. Smerterne kan komme efter længere tids overbelastning eller forkert belastning, eller ved akut traume. Ofte ser man ”løberknæ” hvor smerten er lokaliseret til ydersiden af knæ og skinneben, eller en hyperaktivitet i musklerne på indersiden af låret som giver smerte på indersiden af knæet og frem mod forsiden af skinnebenet. Akut kan man se en skade i menisken, eller i korsbånd, evt. brud. Ved mistanke om meniskskade, korsbåndskade eller brud samarbejdes der med læge for videre undersøgelse eller kirurgisk behandling. De fleste typer af knæsmerter har god effekt af kiropraktisk behandling og øvelsesterapi. Slitage i knæleddet giver også smerter som kan have god effekt af kiropraktisk behandling, så længe slidtagen er let til moderat (se videre under slidgigt).
Den hyppigste årsag til ankelsmerter er forstuvning/overtrækning af foden, hvor man får en overstrækning af ledbåndene på ydersiden af ankelen. Is-behandling, kompression og elevation af foden er vigtig for at mindske hævelsen i og omkring leddet. Jo hurtigere man får hævelsen ned, jo hurtigere vil skaden repareres. Når den akutte hævelse er faldet betydeligt, er behandling hos en kiropraktor vigtig for at genoprette normal bevægelighed i leddet. Der er mange som efter en ankelskade får problemer med stive muskler i foden, skinnebenet og låret og evt ledaflåsninger længere oppe omkring bækkenet og lænden pga forkert belastning i foden. Det er vigtigt med genoptræning af anklen. Efter en overstrækning af ledbåndet på ydersiden af ankelen, bliver mange sanseceptorer i ledbåndet ødelagt. Disse receptorer er vigtige for en hurtig stabilisering af ankelen hvis man er ved at træde over igen. Mange gange mister ledbåndet stabilitet i sig selv efter en overstrækning, og nervesignalet til hjernen går langsommere når mange af sanseceptorerne er ødelagt. Det kræver meget stabilitetstræning for at træne op hastigheden af nervesignalet og den muskulære stabilitet som må overtage for det overstrakte ledbånd. Smerter i anklen uden et traume/forstuvning kan skyldes nedsat bevægelse i ankelleddet (låsning). Her er der meget god effekt af kiropraktisk behandling.
Fødderne udsættes for stor belastning hver dag. Specielt dårlige sko som spidse, højhælede sko, eller sko uden støtabsorbering øger belastningen på foden. Flad fod og nedsunken forfod, gør fødderne ekstra udsatte. Kiropraktik kan i mange tilfælde fjerne eller lindre smerterne i foden ved at genskabe god bevægelighed i fodens mange led. Behandlingen kan evt. kombineres med specialindlæg eller med øvelser for at optimere fodens svang under foden. Fodens bevægelighed er vigtig fordi man ved smerte eller dårlig bevægelse ofte vil kompensere i knæ, hofte og ryg og dermed skabe nye områder med irritation. Hælspore (fasciitis plantaris): En hælspore er en irritation og knogleudvækst i senefæstet på undersiden af hælbenet. Der dannes en lille spore som medfører smerte og ømhed ved gang på foden. Ofte er det værst om morgenen eller efter sportsaktivitet/belastning. Kiropraktik, is-behandling og aflastning har god effekt. I nogle tilfælde kan man have gavn af indlæg i skoen eller en blokadebehandling.
Overordnet er der to typer sportskader. Akutte traumatiske skader, eller overbelastningsskader som har bygget sig op over tid. Skaderne er typisk lokaliseret til fingre, skulder, lyske, knæ og ankel afhængig af sportsgrenen. I tilfælde af en skade er det vigtigt at få skaden undersøgt af en professionel behandler så hurtigt som muligt. Jo før den rigtige behandling igangsættes desto kortere behandlingsforløb Det er sjældent en god idé at sportsudøveren selv vurderer skadens omfang, da man er farvet af lysten til at træne igen så hurtigt som muligt. Kiropraktik efterfulgt af grundig genoptræning har god effekt. I de tilfælde hvor det er nødvendigt med kirurgisk indgreb, henvises patienten til relevant læge for videre undersøgelse og behandling.
Slidgigt er en næsten uundgåelig del af livet, men nogle udvikler slidgigt i forholdsvis tidlig alder. Sportskader, forkert belastning, genetik, kost osv., er faktorer som kan fremskynde processen. De områder man oftest ser slidgigt er hænder, nakke, ryg, hofter og knæ. Smerterne kan komme fra selve leddet, hvor ledbrusken degenererer, og/eller strukturerne omkring leddet, oftest som sekundære muskelspændinger. De typiske symptomer er smerter og stivhed i og omkring leddet. Startvanskeligheder/stivhed er ofte det første tegn, efterhånden kommer smerter efter og under belastning, og til sidst er der smerter også i hvile. Kiropraktik med ledmanipulation, muskelbehandling og let træning har god lindrende og forebyggende effekt. Ofte har medicinering med Glucosamin god effekt. Behandlingen kan ikke fjerne slidtagen, men den kan sørge for smertelindring, i mange tilfælde smertefrihed i måneder og år før man er nødt til at operere leddet.
Børn i alle aldre kan have gavn af kiropraktisk behandling. Hyppige symptomer er hovedpine, rygsmerter, koliksmerter (mavesmerter), gentagne infektioner i mellemøret, problemer med at kravle eller gå.. Det som er typisk for disse børn er, at de har låsninger i et eller flere led og/eller muskelspændinger i nakke, ryg eller bækken. Den manuelle behandling af børn er i princippet den samme som hos voksne, men den er tilpasset barnets fysik med væsentligt lettere tryk end hos en voksen. Før behandlingen påbegyndes, vil kiropraktoren vide meget om graviditeten, fødslen og hvordan barnet har udviklet sig siden det blev født. Det er vigtigt at vide, hvor meget barnet græder, hvornår det græder og hvordan det græder, om barnet kun kigger til en side, om det ligger i en C, når det ligger på ryggen, om det sutter godt, om der er specielle situationer, hvor barnet bliver irriteret eller utilpas. Efter dette undersøges barnets led, muskler og reflekser. Asymmetrisk hovedform hos spædbørn og evt indsættelse af dræn i øret, er situationer som ofte kan undgås hvis kiropraktisk behandling igangsættes på et tidligt stadium.
Kolik er ikke en diagnose i sig selv, men ofte bare et udtryk for at spædbarnet græder i mere end 3 timer om dagen i mere end 3 dage pr. uge, i over 3 uger, uden at man har fundet en medicinsk årsag. Typisk vil barnet under et grådanfald strække ryggen i en bue, eller trække benene op under sig. Barnet kan til tider virke uaftrøstelig, være mere sutret og urolig, samt have en tendens til at lægge sig i en favoritstilling. De børn, der får det bedre med kiropraktisk behandling, har alle funktionsforstyrrelser i rygsøjlen eller bækkenet. Dvs at behandlingen ikke er rettet direkte mod mavesmerterne, men at smerterne er et symptom fra en funktionsfejl et andet sted. Er du i tvivl om hvorvidt smerterne stammer fra mave eller ryg, så lad en kiropraktor undersøge barnet.
En skæv ryg kan være medfødt eller funktionel. Med funktionel skævhed menes det, at det kommer fra nedsat bevægelse i f.eks bækkenet, som giver nogle muskelspændinger i den ene side af ryggen som gør, at overkroppen ”trækkes” over til den ene side etc.. Langt de fleste med skæv ryg lever uden symptomer, men for nogle opstår der smerter og stivhed i ryggen pga sekundær slidtage, muskelspændinger og/eller nedsat bevægelse i rygleddene. I disse tilfælde kan man have stor gavn af kiropraktisk behandling og holdningskorrigerende øvelser (se evt. under træning). En medfødt rygskævhed kan ikke rettes med kiropraktisk behandling, men symptomerne kan lindres. Er skævheden funktionel, retter ryggen sig ofte efter behandling.
© 2024 Klinik TNT – Privatlivspolitik – Designet af Aveo web&marketing
