Åreforkalkning er en af den vestlige verdens mest udbredte sygdomme og ansvarlig for tusindvis af patienter med invaliderende smerter og tusindvis af dødsfald hvert eneste år. Det er en kronisk, inflammatorisk, fremadskridende sygdom, hvor en stadig tiltagende belægning af arteriernes inderside langsomt lukker af for blodtilførslen til kroppens forskellige organer. Der kan eksempelvis være forsnævring af halspulsårerne, med nedsat blodtilførsel til hjernen, eller forkalkede kranspulsårer, med nedsat blodtilførsel til hjertemusklen, eller i benenes arterier, med nedsat blodtilførsel til benene.
Overordnet arbejder vi med faktorer som sænker inflammation i kroppen og øger antioxidationsforsvaret, da åreforkalkning er tæt knyttet til forhøjet oxidativt stress gennem mange år. Cigaretrygning er en stor risikofaktor for åreforkalkning, det samme er diabetes og kronisk søvnunderskudfor gennem mange år. Andre risikofaktorer som forskellige former for langvarig stress, mangel på fysisk aktivitet, mangel på essentielle næringsstoffer og antioxidanter i mad/tilskud og skjulte tungmetalbelastninger kan også have betydning for udvikling af åreforkalkning.
© 2024 Klinik TNT – Privatlivspolitik – Designet af Aveo web&marketing